Prinsesser og Spider-Men slog på Folkebladet

De tønder, som Kalundborg Folkeblad havde sponsoreret til daginstitutionen Aktivarius i Kalundborg, blev slået godt og grundigt i stykker fredag formiddag. Det var også meningen i forbindelse med årets fastelavnsarrangement, hvor der blev sunget og danset i mange forskellige kostumer. Flest var dog klædt ud som prinsesse eller Spider-Man, mens andre havde fundet på at klæde sig ud som skelet eller dalmatinerhund.