
280 børn elever fra 3. klasse på Kalundborgs skoler skal fredag den 19. marts i sang-workshop i Musisk Skole Kalundborg på den landsdækkende »Skolernes Sangdag«, hvor de blandt andet skal synge Rasmus Seebach-hittet Sandstorm« i stort kor.
– Musisk Skole vil igen løfte sangglæden ind i et fællesskab og håber at give elever og lærere en stor musikalsk oplevelse, siger leder af Musisk Skole Kalundborg, Heidi Holme Bjerborg.
Hun nævner otte vigtige grunde til at børn skal synge:
1. Sang giver glæde.
2. Sang forener.
3. Sang gør børn kreative.
4. Sang styrker børns sprog.
5. Sang styrker børns udtryksevne.
6. Sang styrker børns selvtillid.
7. Sang styrker børns sociale evner.
8. Sang styrker børn kropsbevidsthed.