Optikere kipper med flaget

Mærkedag: Alfa Optik fejrer, at det nu er 20 år siden ejerne, Susanne Engholm og Michael Korsgaard, overtog fra Thyme og Søn.

Optikere kipper med flaget

Susanne Engholm og Michael Korsgaard ejer sammen Alfa Optik og det har de gjort i 20 år.

Foto: Charlotte Koefoed

I den gamle scrapbog ligger en tændstikæske sammen med et gammelt fotografi. Tændstikkerne skal man nok ikke regne med at kunne bruge til ret meget, de er nemlig helt tilbage fra 1807, og de blev i sin tid brugt til at tænde kunderne cigarer, når de frekventerede Thyme og Søn, urmagere, men det var også her, man kunne få briller.

Susanne Engholm med det gamle, fine fotografi at forretningen, da den hed Thyme og Søn. Alfa Optik ligger stadig på Kordildage 35. Foto: Charlotte Koefoed

– Thyme-familien har været urmagere og brilleforretning i generationer, og dengang måtte man jo ryge i butikkerne, derfor tændstikkerne. I dag satser vi her i Alfa Optik 100 % på briller og kontaktlinser, smiler Susanne Engholm, der sammen med Michael Korsgaard den 13. december 2002 overtog brilleforretningen fra tredje, eller fjerde generation af Thyme-familien.

Forsinket fødselsdag hvert år

Selv om den egentlige 20 års fødselsdag faldt i december, fejres butikkens fødselsdag altid i januar.

Den korrekte fødselsdag er 13. december, men det fungerer ikke ret godt med brille-fejring op til jul. Derfor markerer man altid fødselsdagen i januar. Foto: Charlotte Koefoed

– Det er ganske enkelt fordi det passer meget dårligt at lave brilletilbud så kort tid før jul, så vi venter altid til januar, hvor kunderne har bedre tid, forklarer Michael Korsgaard.

Sådan er det også i år. Og med store optiker-kæder flere steder i Kordilgade, er Alfa Optik en selvstændig butik, med de fordele, det giver.

– Vi kan jo bestemme selv og det betyder blandt andet, at vi har en masse spændende stel, og at vi har frihed til at gøre, hvad, vi og vores kunder har lyst til, siger Michael Korsgaard.

Susanne Engholm og Michael Korsgaard har i 20 år drevet Alfa Optik på Kordilgade 35. Foto: Charlotte Koefoed

I Alfa Optik er der fokus på både briller og linser. Derfor kan kunderne glæde sig til de to events, som er med til at markere fødselsdagen. Torsdag den 26. januar kommer en konsulent fra kontaktlinse-leverandøren forbi og her kan de tilmeldte kunder, og der er stadig et par ledige tider tilbage, prøve en ny type linser, der har et optimeret læsefelt.

Torsdag den 2. februar kommer endnu en leverandør, nemlig fra Blackfin forbi og præsenterer en helt ny, stor kollektion. Begge dage er der lidt snack og gode tilbud.

Smarte letvægts stel i friske farver. Foto: Charlotte Koefoed