Oplev den nye Toyota Yaris på sofabordet

Selvom den nye og mest populære Toyota-model først lanceres ved danmarkspremieren i den kommende weekend den 19. og 20. september, er det faktisk muligt både at se den eller gå rundt om den i fuld størrelse i sin egen indkørsel eller i lidt mindre størrelse på fx sofabordet, mens man vælger farve og udstyr til bilen ved brug af augmented reality, AR, i en ny app fra Toyota.

Forestil dig den helt nye Toyota Yaris holdende i fuld størrelse i din carport, på terrassen, i haven eller måske bare i en fem gange mindre udgave på sofabordet i stuen. Det har man mulighed for nu.

– Toyota lancerer nemlig sideløbende med den fysiske introduktion af Yaris en ny app til både smartphone og tablet, hvor det er muligt at se den helt nye Yaris i fuld størrelse og gå hele vejen rundt om bilen, mens man ser nærmere på dens skarpe designlinjer.

– Samtidig kan man ændre farven på den virtuelle Yaris, skifte mellem de forskellige ud styrsudgaver og vælge lige nøjagtig den alufælg, man vil se bilen med, fortæller afdelingsleder Kenneth Villumsen, Toyota Kalundborg.

Sammen med sine kollegaer er han klar til at tage imod, når Toyota på Slagelsevej 242 har danmarkspremiere på den nye Yaris 19. og 20. september fra kl. 11 til 15. Her kan man opleve Yaris i den rigtige virkelighed.

Vil man ikke vente til weekenden, så kan man virtuelt bevæge sig ind i kabinen i bilen, hvor man fysisk kan dreje rundt med sin smartphone eller tablet, som sad man bag rattet, på passagersædet foran eller på bagsædet. Også inde kabinen kan man vælge mellem forskellige udstyrsudgaver og se, hvordan kabinen ændrer udseende.

Har man ikke lige plads til at placere en bil i fuld størrelse ved sit hjem, kan man vælge at få den vist i størrelsesforholdet 1 til 5. Derved bliver den nye Yaris så kompakt, at den let kan stå på spisebordet i køkkenet eller sofabordet i stuen, og man har stadig mulighed for at bevæge sig ind i den virtuelle model og opleve kabinen, de forskellige lækre udstyrsfeatures og det smarte indvendige design.

– Det er ganske enkelt at benytte den nye Yaris app. Man vælger først, hvor man vil placere bilen via touch skærmen på sin smartphone eller tablet, hvorefter man kan begynde at lege med konfigurationen – både udvendigt og indvendigt, forklarer Kenneth Villumsen.

Den nye Yaris app benytter såkaldt augmented reality, forkortet AR, der er en slags udvidet virkelighed, hvor teknologien kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data. Brugen af AR til at kunne vise den nye Yaris virtuelt hvor som helst i verden er i tråd med de mange innovative features i den helt nye fysiske Yaris – heriblandt nye og for bilklassen unikke sikkerhedssystemer.

Den nye Yaris kommer som standard i alle udgaver med Toyotas seneste generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense og får som den første i sin klasse både en ottende og ekstra airbag mellem forsæderne samt et særlig vejkrydsassistent, der automatisk nødbremser for fodgængere og modkørende biler i vejkryds.

Alle autoriserede Toyota-forhandlere er udstyret med den nye Yaris app. Det betyder, at man også sammen med bilrådgiveren kan konfigurere lige præcis den udgave af den nye Yaris, man kunne tænke sig, og så se den virtuelt foran sig enten i fuld størrelse eller som bordmodel i størrelsesforhold 1 til 5.

Den nye Yaris app kan downloades til alle enheder, der bruger iOS eller Android i App Store eller Google Play.