Nul pletskud.
Torsdag aften var fire jægere fra Raklev Jagtforening på plads med deres luftgeværer i blandt andet Munkesøparken i Kalundborg.
Tredje gang – ikke lykkens gang
Det var tredje gang siden 1. maj, men heller ikke denne gang lykkedes det for jægerne at skyde de talrige rågeunger ned fra trætoppene midt i byen.
Rågeungerne blev nemlig i rederne, så jægerne fik ikke løsnet et eneste skud mod fuglene.
Det er Kalundborg Kommune, der har hyret Raklev Jagtforening til at slå rågeungerne ihjel på fire af kommunens områder, hvor de chikanerer flere af byens borgere.
Reguleringen af rågeunger sker fra 1. maj til 15. juni.