Mandatsvig gav fængselsstraf

Foto: Maja Andersen
En tidligere kendt erhvervsmand i Gørlev-området fik mandag 30 dages fængsel for mandatsvig ved Retten i Holbæk.
En tidligere kendt erhvervsmand i Gørlev-området fik mandag 30 dages fængsel for mandatsvig ved Retten i Holbæk.

Kalundborg: 42.000 kroner er mange penge at hæve, når man lige er gået konkurs.

Det burde en 56-årige mand, der mandag var for Retten i Holbæk, nu have lært. Den tidlgere kendte erhvervsmand og direktør, der drev en virksomhed med mange ansatte i Gørlev-området, blev i går idømt 30 dages ubetinget fængsel og tilbagebetaling for mandatsvig.

Sagen drejede sig om, at den nu dømte mand i slutningen af november 2007 gik konkurs med sin virksomhed og flere tillæggende selskaber efter Skifterettens afgørelse. Alligevel hævede han over seks dage i december samme år penge af seks omgange i hæveautomater i DiBa Bank og Sparekassen Sjælland. Den 56-årige misbrugte dermed sit hævekort til at hæve 42.000 kroner fra en konto, han reelt ikke længere havde adgang til. De forhold har politiet undersøgt og sigtet den tidligere erhvervsmand for.

Modtog dommen

Som i denne retssag er det normalt, at den dømte ikke får en længere fængselsstraf. Den form for straf dømmes kun i sager, hvor det drejer sig om et langt større pengebeløb, eller særlige omstændigheder taler der for. Dommer Lis Hævdholm uddyber rettens afgørelse.

– Han har fået fængselsstraffen og et års prøvetid, blandt andet fordi retssagen har været så længe undervejs, fortalte dommeren.

Den nu dømte, tidligere direktør havde ingen indvendinger og modtog dommen.