Lang sagsbehandling og ringe adgangsvilkår

Danske Handicaporganisationers Kalundborg-afdeling skød valgkampen i gang med sit vælgermøde torsdag i Ubby Forsamlingshus. Politikerne fik noget at tænke over, da nogle af mødedeltagerne øste ud af personlige erfaringer med handicappolitikken i kommunen.

Foto: Per Christensen, Sonja Husted Rasmussen

– Det er nyt for os. Det vil vi se nærmere på.

Sådan lød svarene flere gange fra såvel borgmester Kaj Buch Jensen (S) som formand for socialudvalget Marianne Madsen (SF). De var begge med i politikerpanelet ved det vælgermøde om handicappolitikken i Kalundborg Kommune 2010-2014, som DH, Danske Handicaporganisationers Kalundborg-afdeling, havde indbudt til torsdag i Ubby. Det var det første vælgermøde, og DH spillede dermed ouverturen til forestillingen "Valgkamp 2009".

Det var blandt andet eksempler på bevillinger af hjælpemidler, de to politikere ville undersøge.

DH-formand Beny Chordt Hansen, der også var aftenens ordstyrer, citerede i sin velkomst fra kommunens handicappolitik med de flotte visioner om at give lige muligheder til alle uanset handicap.

Mange penge til voksne handicappede

Nu gælder det realiseringen, og den vil tage tid i en kommune, der økonomisk er ved at bryde sammen.

Det lagde Kaj Buch Jensen ikke skjul på – og det er ikke fordi, der bruges få penge på voksenhandicap-området. Borgmesteren kunne fortælle, at kun syv af landets 98 kommuner bruger flere penge på området end Kalundborg. Udgifterne stiger og stiger, og derfor må også handicap-området holder for med besparelser, sagde borgmesteren.

I det forløbne år er udgifterne til handicappede vokset 20 procent i Kalundborg, mens den gennemsnitlige stigning kun er på 4,4 procent på landsplan, oplyste Marianne Madsen.

Et af problemerne er, at prisen for en plads til en borger fra Kalundborg på en handicapinstitution i en anden kommune, fastsættes af den kommune, uden at Kalundborg Kommune har indflydelse på prisstigninger.

Den ordning er på vej til at blive lavet om, så den kommune, der skal betale, også får indflydelse på prisen.

Lang ventetid og mange sagsbehandlere

Kaj Buch Jensen har en fornemmelse af, at man ikke får valuta for de store udgifter, og flere af de eksempler, der kom på bordet i løbet af mødet, kunne tyde på, at han har ret.

Lone Brøndsted nævnede eksempler på to-tre års ventetid på sagsbehandling, og hun mener, der kan spares penge, hvis det går hurtigere.

Arne Olivius, der selv sad i panelet som repræsentant for Lokallisten, bidrog med eksempler, hvor en person havde haft otte forskellige sagsbehandlere:

– Så må det da blive dyrt, mente han.

Kaj Buch Jensen nikkede genkendende til eksemplet med mange sagsbehandlere. Han erindrede om, at det drejer sig om et område, der siden kommunalreformen har været præget af et stort gennemtræk af medarbejdere.

Brug handicaprådet, opfordrede rådsmedlem

Medlem af Kalundborg Handicapråd Inge Jørgensen, der er kørestolsbruger, synes, at kommunen er for dårlig til at tage handicaprådet med på råd. Hun brugte dårlige adgangsforhold i Kalundborg Hallerne og høje, stejle op- og nedkørsler mellem fortov og gade som nogle af eksemplerne på, at kommunen ikke bruger handicaprådet tilstrækkeligt.

Marianne Madsen erkendte, at "vi har meget at lære endnu".

Dennis Dinesen ville gerne have en orientering om fleksjob i kommunalt regi, men hverken borgmesteren eller socialudvalgsformanden kunne på stående fod fortælle, hvor mange af den type job, der er i kommunen.