ID.3 er landet hos Volkswagen Kalundborg

Den 100 pct. elektriske ID.3 er spydspids i Volkswagens omfattende offensiv indenfor e-mobilitet. Nu kan man opleve elbilen hos Volkswagen Kalundborg i weekenden den 26.-27. september kl. 11-16.

Volkswagen investerer i disse år over 80 milliarder kroner i e-mobilitet med det mål for øje at kunne producere op mod 1,5 millioner elbiler om året i 2025. Til at realisere visionen om at blive verdens førende producent af elbiler startede Volkswagen med et blankt stykke papir og igangsatte udviklingen af en komplet ny familie af elbiler, hvoraf ID.3 er den første.

– Volkswagen ID.3 er som skabt til det danske bilmarked og kan nærmest kun få succes herhjemme, forudsiger salgschef Brian Petersen, Volkswagen Kalundborg.

Og forventningerne er med rette store til ID.3, der med sin balance mellem størrelse, rækkevidde og pris har potentialet til at for alvor at få danskerne til at omfavne elbilen. Kunderne vil kunne vælge en ID.3, der passer til deres individuelle budget og kørselsbehov, da den tilbydes med tre størrelser batterier (45 kWh, 58 kWh og 77 kWh), hvilket giver bilen en rækkevidde på henholdsvis 330 til 539 km.

Muligheden for at kunne tilbyde forskellige størrelser batterier er blot en af mange fordele ved den nyudviklede MEB-platform, som ID.3 er bygget på. Den er specifikt udviklet til elbiler, hvilket gjorde det muligt at pakke batteriet ned under gulvet og integrere en elmotor i bagakslen. På den måde er det lykkedes at skabe en ID.3, der er kompakt som en Golf udenpå, men rummelig som en mellemklassebil indeni.

I første omgang introduceres ID.3 i syv udstyrsversioner til priser fra 324.995 kr. med 58 kWh batteri og byder – afhængig af udstyrsversion – på innovative detaljer som navigationsanlæg med Predictive-fartpilot, head-up-display, 100 pct. digitalt cockpit, IQ.Light LED-Matrix-forlygter og Ambiente-stemningsbelysning i interiøret med 10 eller 30 valgfrie farver.

– ID.3 vil give elbilen sit folkelige gennembrud med sit forhold mellem udstyr, præstationer og pris, siger Brian Petersen.

Volkswagen har gjort ejerskabet af en ID.3 så nemt som muligt, og derfor er der i prisen på alle versioner af ID.3 inkluderet et abonnement på Clever Unlimited, der giver ubegrænset opladning på installeret Clever-ladeboks derhjemme eller på Clevers ladenetværk til en fast månedlig pris på 749 kr. På den måde er det nemt at holde ID.3 fuldt opladt og nyde godt af bilens lange rækkevidde.

Alle der køber en ID.3 får en gratis service og reparationsaftale som gælder i fem år eller 100.000 km. Så er man sikker på der ikke kommer nogen uforudsete udgifter.

Hele weekenden bliver der serveret pølser og sodavand fra pølsebrødet.dk, som ankommer med deres flotte ombyggede VW Transporter. Bil er blevet komplet ombygget til pølsevogn.

– Vi glæder os til til at præsentere vores nye elbil på Slagelsevej 114, lyder det fra Volkswagen Kalundborg.