
Debat
Nu har der været en del indlæg i avisen omkring pakhusets kommende kulturelle indhold.
Vi forstår så udmærket Maritim Forening, som har fået muligheden for at blomstre i det gamle pakhus.
MEN:
Aftalen har hele tiden været på lånt tid.
Hvorfor så ikke i stedet tænke mere udvikling og dermed tænke på anden placering ved havnen eller i nærheden af havnen, hvor både søfartsmuseet også kan være med og evt. kan tage lokokomotivførerne med, som også er en stor del af Kalundborgs historie ?
Ærgerligt at læse, at der nu skal være kamp om hvem, der skal være i vores kommende kultur hus.
Siden 2016 har der været aktiv deltagelse af mange foreninger, som er kommet med deres bud.
Det ville være at træde på de mange aktive foreninger og mennesker, som har hjulpet med at komme med de bud, som ønskes i et kommende kulturhus.
Vores bibliotek er ikke tidssvarende / moderne, og de fortjener ordentlige lokaler i et attraktivt område, som vil skabe endnu mere liv for rigtig mange mennesker, børn som voksne.
Hvorfor ikke tænke ud af boksen – slå jer sammen, som har det søfart og maritime samt evt. lokomotivførerne. Få designet et hus, som passer til jeres brug og behov, med støtte fra fonde. Gør det til en smuk og utraditionel bygning, som kunne placeres på havnenær grund.
Sikke et kulturliv vi kunne få.
Kristine Vesterskov Olsen (S)
kommunalbestyrelsesmedlem
medlem af styregruppen Bynær Havnepark.
og
Aase Due (S)
kommunalbestyrelsesmedlem
medlem af Bynær Havnepark-udvalget
Kalundborg Kommune