
Musholm A/S, Danmarks største havbrug og producent af ørred, har tabt millioner på konflikten i Ukraine og boykot af Rusland, fordi Rusland og Ukraine traditionelt er store samarbejdspartnere.
Alligevel anskuer administrerende direktør Niels Dalsgaard fremtiden i et positivt lys, og han vurderer overfor nordvestnyt, at vi »holder skindet på næsen« på trods af de vanskelige afsætningsvilkår, og mulighederne for at skabe flere nye arbejdspladser er betydelige.
Baggrunden er ikke mindst regeringens nye strategi for den såkaldte akvakultur, der kort fortalt handler om dyrkning eller opdræt af vandlevende organismer såsom krebsdyr, snegle og vandplanter – og fisk.
På åbent hav
– Strategiplanen skaber rum for brug i åbent hav, og det giver selvsagt nye muligheder for anlæg. Noget præcist kan vi ikke sige, før vi har de nødvendige tilladelser i hus, men jeg tror på, at vi kommer igennem med et konkret projekt, som i givet fald vil skabe grundlag for nye arbejdspladser. Hvor mange afhænger af mange forskellige faktorer, siger Niels Dalsgaard.
Læs meget mere i dagens avis.