Forældre mister tilliden til Kalundborg Kommune

Mangelfuld sagsbehandling, dårlig vejledning, mistillid og sågar angst præger forholdet mellem forældre til udsatte børn og Kalundborg Kommune. Det er budskabet fra en gruppe af forældre, der står som arrangør af et stormøde omkring inklusionen i folkeskolen og børn med særlige behov i samarbejde med patientforeningen Bedre Psykiatri og kommunalbestyrelsesmedlem Jesper Hjelm Kristensen (EL), som skal holdes i Multihuset i Kalundborg den 14. marts.