Festligt nytår med balletfilm i biffen

Kino Den Blå Engel i Kalundborg viser 31. december film fra La Scala – Tchaikovskys overdådige ballet “Den sovende Skønhed”.

Kino Den Blå Engel i Kalundborg fejrer nytåret festligt i biografsalen fredag den 31. december med Tchaikovskys overdådige ballet “Den sovende Skønhed” i en optagelse fra ét af verdens mest kendte opera- og ballethuse, La Scala i Milano, med solodansere, La Scalas balletkorps og dirigent Felix Pavlovich Korobov i spidsen for symfoniorkestret.