Fredagskorets mange medlemmer var fredag eftermiddag trukket i deres karakteristiske »uniform« bestående af hvide skjorter og blå halstørklæder eller slips. Det var tid til en af årets faste juletraditioner i Svebølle: Den årlige julekoncert i Aktivitetscenter Åvangen.
Igen i år sang Fredagkoret for stort set fuldt hus, og igen var det dirigent Annelies van der Meer som stod i spidsen for koret.
Til gengæld havde korets faste pianist få timer inden koncerten måtte melde fra på grund af sygdom.
Heldigvis havde Fredagskoret hurtigt fundet frem til Kirsten Sørensen, der sad bag klaveret, mens korets medlemmer sang sig igennem et udvalg af julens sange som foreksempel: »Dejlig er den himmelblå«, »Luk julefreden ind« og »Nu tændes tusinde julelys«.