En konge med magt, en dronning i strid – og knægte på egne ben

Kommunalvalget den 16. november tegner til at blive det mest spændende i Kalundborg Kommune, siden Martin Damm (V) i 2009 blev valgt til borgmester.

Det er ikke til at komme udenom, at Martin Damm lokalt i Kalundborg er en formidabel politisk aktør. Kommunen har gennem den sidste valgperiode gennemgået en markant udvikling. Flere store, nye virksomheder er flyttet til kommunen, det samme har flere uddannelser, og der bygges som aldrig før. Kalundborg Kommunes økonomi er såedes bemærkelsesværdig stærk, og selv blandt hans politiske modstandere anerkendes det, at Martin Damm har en del af æren for dette. Martin Damm er da også uden tvivl favorit til at genvinde borgmesterposten, men på papiret er han dog mere udfordret, end han har været længe.

Mens økonomien i Kalundborg Kommune buldrer derudaf, bliver det stadig sværere at forklare borgerne, hvorfor det på andre områder halter bagefter. Skolerne har været kommunens store smertensbarn de sidste år efter, at det kom frem, at hver fjerde elev i folkeskolen dumpede deres afgangsprøve. Dagtilbuddene har fået kritik for en normering, der er blandt de laveste i landet, og kommunen er også under hårdt pres på det sociale område. Dertil kommer enkeltsager som diskussionen om Klosterparkens fremtid, der også har affødt markant kritik af borgmesteren.

Samtidig står Venstre på landsplan historisk svagt. Der er ganske vist stor forskel på landspolitik og kommunalpolitik, men man kan normalt spore en vi afsmitning på valgresultatet, hvilket godt kan koste en plads eller to i en kommunalbestyrelse.

Venstre står alene

Det valgforbund, som sikrede Martin Damm magten i både 2013 og 2017, eksisterer heller ikke længere. Både Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har valgt at gå egne veje. Dansk Folkeparti er endog gået så langt, at man ikke agter at pege på Martin Damm som borgmester.

Partiet har i stedet indgået valgforbund med Nye Borgerlige og Liberal Alliance, og de tre partier er blevet enige om at pege på Dansk Folkepartis Peter Jacobsen som deres borgmesterkandidat. Peter Jacobsens muligheder for at opfylde denne ambition synes dog nærmest forsvindende lille. For hvor skal opbakningen komme fra?

Dansk Folkeparti er, ligesom Venstre, i krise på landsplan, og forventningen er, at dette vil koste partiet dyrt ved kommunalvalget. Lokalt har de andre partier i kommunalbestyrelsen, som i givet fald skulle støtte Peter Jacobsen, heller ikke glemt Kommunalvalget i 2017, hvor samme Peter Jacobsen undslog sig borgmesterposten, selvom han fik den tilbudt og kunne have sikret sig et flertal, hvis han var gået sammen med Socialdemokraterne. Dette medførte, at den tidligere Bjergsted-borgmester, Gert Larsen, forlod Dansk Folkeparti og offentligt undsagde Peter Jacobsen som en troværdig borgmesterkandidat. Siden da dannede Gert Larsen lokallisten Demokratisk Fællesliste, og man kunne let få den tanke, at det ikke er en tilfældighed, at den nye lokalliste har de samme forbogstaver som Dansk Folkeparti.

Peter Jacobsens ambitioner om at blive den næste borgerlige borgmester i Kalundborg nyder da heller ikke støtte fra hverken Det Konservative Folkeparti eller Det Radikale Venstre. De to partier har dannet deres eget valgforbund, og selvom partierne åbner op for at pege på en anden kandidat end Martin Damm, så understreger de, at de ønsker en borgerlig borgmester, og ser den siddende borgmester som den bedste kandidat på nuværende tidspunkt. Det styrker, alt andet lige, Martin Damms chancer for genvalg. I den forbindelse er det værd at bemærke, at Venstre – som det eneste blandt de betydende partier – står uden for valgforbund.

Valgforbundet mellem Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre har det erklærede formål at styrke det brede samarbejde over midten i kommunalbestyrelsen. Samtidig er det partiernes analyse, at små partier let bliver taberen, hvis de indgår i valgforbund med markant større partier. I Det Radikale Venstre mener man således, at valgforbundet med Venstre og Dansk Folkeparti var årsagen til, at man gik fra 1.814 stemmer i 2013 til kun 1.065 stemmer i 2017. I alle tilfælde venter der partiets spidskandidat, Hans Munk, en stor opgave med at løfte arven efter Ole Glahn, der tidligere på året valgte at lade sig pensionere fra politik. Munk kan dog glæde sig over, at partiet i år stiller med et af de stærkeste hold i nyere tid på en liste med mange markante personligheder.

Socialdemokrater i strid

Når Martin Damm så alligevel kan sove forholdsvist roligt om natten, skyldes det altså ikke så meget forholdene blandt de borgerlige partier. Derimod kan borgmesteren sende en venlig tanke til de lokale socialdemokrater, som har ligget i indbyrdes strid uafbrudt siden partiets bestyrelse i januar sidste år valgte at erstatte daværende spidskandidat Gunver Jensen med Tina Beck-Nilsson.

På trods af, at der er gået mere end halvandet år siden da, har partiets spidser har ikke formået at klinke skårene. Partiet består i dag af to stridende partiforeninger, og så sent som i august føg det med gensidige beskyldninger mellem parterne. Uden for citat erkender flere socialdemokrater, at borgmesterposten er uden for rækkevidde.

Partiets udfordringer rækker imidlertid videre end den 16. november, for den fællesliste, Socialdemokratiet stiller med, tæller selvklart kandidater fra begge fløje. Og det står klart, at et antal kandidater fra begge fløje også vil opnå valg. Men betyder det også, at partiet fremstår som en enhed efter valget? Det er der i skrivende stund ingen, der kan svare ja – eller nej – til.

Blandt Socialdemokratiets faste samarbejdspartnere har frustrationen over stridighederne i partiet da også været til at føle på. Enhedslisten, SF og Demokratisk Fællesliste har indgået valgforbund med Socialdemokraterne, men de tre små partier og Socialdemokraterne går ofte hver deres vej i kommunalbestyrelsen, noget, som kun er blevet mere udtalt det seneste års tid. Senest indgik Socialdemokraterne i en budgetaftale med Venstre og de andre borgerlige partier, mens Enhedslisten, SF og Demokratisk Fællesliste måtte se til fra sidelinjen.

Analysens konklusion må være, at borgmester Martin Damm (V) er favorit, når kalundborgenserne går til valgurnerne den 16. november. Men der er mange ubekendte frem til valgdagen, og dette års kommunalvalg bliver det mest spændende og åbne i nyere tid.

Fakta

Kalundborg Kommune.

Borgmester Martin Damm (V).

Kommunalbestyrelsen, aktuelle mandater: Venstre 10, Socialdemokraterne 8, Dansk Folkeparti 4, Enhedslisten 1, SF 1, Det Radikale Venstre 1, Det Konservative Folkeparti 1 og Demokratisk Fællesliste 1.

Antal stemmeberettigede 39.509.

Ved kommunalvalget i 2017 stemte 27.276 borgere. 39.018 var stemmeberettigede. Det svarer til en valgdeltagelse på 69,90 procent.