Elgiganten kommer til Kalundborg i sommeren 2022

Elgiganten kommer til Kalundborg i sommeren 2022
Foto: Elgiganten
Elgiganten forventer at være klar til at åbne et 2.000 kvadratmeter stort varehus i Kalundborg efter sommerferien 2022. Pressefoto
Elgiganten forventer at være klar til at åbne et 2.000 kvadratmeter stort varehus i Kalundborg efter sommerferien 2022. Pressefoto

Om et år planlægger Elgiganten at åbne et 2.000 kvadratmeter stort varehus på Stejlhøj i Kalundborg.

– Vi har i nogen tid fulgt Kalundborg og området omkring med stor interesse. Derfor er det glædeligt, at det nu er lykkedes os at finde den rette beliggenhed til vores nye varehus, siger Peder Stedal, der er administrerende direktør i Elgiganten.

Det er firmaet Daugaard Pedersen A/S der står bag opførelse og investering i det nye varehus, der kommer til at ligge ved siden af Harald

Nyborg og Biltema.

– Vi fik en henvendelse fra Elgiganten, for nogle måneder siden, hvor Elgiganten udtrykte interesse i at etablere sig i området omkring Stejlhøj. Herfra gik det stærkt, og allerede i foråret 2021 fik vi alle ender til at mødes, så Elgiganten kan blive repræsenteret i Kalundborg. Selvsagt glæder vi os rigtig meget til at levere et flot varehus til Elgiganten og ikke mindst deres mange kunder, siger Anders Bech Methiesen, der er projektdirektør i Daugaard Pedersen A/S.

Firmaet har erfaring med at lave sådanne projekter for Elgiganten, og er således involveret i opførslen af et lignende byggeri i Fredericia.

Ambitionen er at varehuset i Kalundborg, skal kunne byde på alt det nyeste indenfor butiksindretning, blandt andet en separat køkkenafdeling, en apple shop, og et yderligere udnyttelse af de muligheder det giver at binde online handel og en fysisk butik sammen.

– Vi er sikre på, at selvom meget kan klares online i dag, så kan den personlige vejledning og kontakt ikke erstattes. Samtidig er det også i varehusene man som kunde, hurtigst kan få udleveret sine produkter. Blandt andet derfor udvider vi nu med endnu et varehus. På den måde kan vi være til stede for vores kunder – online og i vores butikker, siger Peder Stedal.

Varehuset i Kalundborg skal efter planen åbne efter sommerferien 2022.