Bil brød i brand

Højsted: En bil brød søndag aften kl. 21.54 i brand på den nederste af rastepladserne ved Solhøj på Kalundborgvej mellem Højsted og Faurbo.

Politiet kontaktede efterfølgende ejeren, som er en mand fra Kalundborg, der kunne fortælle, at han lørdag havde parkeret bilen ved parkeringspladsen, idet bilen var punkteret.

Branden var derfor først brudt ud dagen efter. Der var ingen andre biler i nærheden, hvorfor branden ikke havde bredt sig. Politiet kan endnu ikke fastslå årssagen til branden. Men der er ingen tegn på, at den skulle være påsat.