KALUNDBORG: Mobilen ringede hos en 87-årig mand fra Røsnæs:
– Goddag hr (….), du taler med (….) fra politiet i Sønderjylland. Jeg kontakter dig, fordi vi kan se, at der er optaget et mistænkeligt forbrugslån i dit navn.
Sådan begyndte en telefonsamtale mellem en ukendt mand og den 87-årige fra Røsnæs. Hændelsen er kun få dage gammel.
Men den ældre mand lod sig ikke narre. Han vidste, at ingen myndighed kontakter en borger med sådanne oplysninger. Slet ikke på telefonen. Og hvilken interesse skulle politiet i Sønderjylland have i at vide, om nogen havde optaget et forbrugslån?
Den ældre mand sagde til stemmen:
– Du er velkommen til at kontakte min datter. Hun er ansat i Nordea.
Og så afbrød han samtalen.
Men desværre er der utallige eksempler på godtroende ældre, der ikke gennemskuer svindlerne.
Det bekræfter Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver i Midt og Vestsjællands Politi:
Mange ældre snydes
– Der er desværre for mange af den slags historier. Og selv om politi og andre myndigheder advarer mod at oplyse NemID eller kontonumre, er det ikke alle, budskabet når ud til. Det må vi bare erkende, siger han.
Omfanget af svindelforsøg kommer, så at sige, i ryk. Det kan være ved større udbetalinger af feriepenge, ældrecheck, overskydende skat og lignende.
Ældreorganisationen Faglige Seniorer trykker på tre advarselsknapper, de ældre – og alle andre! – skal være opmærksomme på, efter at den statslige styrelse, Digitaliseringsstyrelsen, der har fokus på offentlig effektivitet, har udsendt en generel advarsel mod svindlere:
1) Digitaliseringsstyrelsen (eller andre myndigheder) sender aldrig officielle henvendelser via dine private mailadresser. Den form for henvendelser vil altid blive sendt via Digital Post (e-boks eller borger.dk).
2) Hverken Digitaliseringsstyrelsen, politiet, banker eller andre myndigheder vil nogensinde bede dig om at udlevere personlige login-oplysninger og koder via mail, sms eller telefon.
3) Vær opmærksom på, om links, hjemmesideadresser (url’er) og afsenderadresse ser mistænkelige ud.
Filialdirektør i Nordea i Kalundborg, Heidi Broskov Sørensen:
– Svindlerne optræder ofte meget professionelt, og det, vi hører fra de borgere, der er ramt, er næsten altid, at personen i den anden ende af røret er “meget flink og de forstår at tale deres sag”.
Digitaliseringsstyrelsen peger overfor ritzau på, at de fleste har hørt, at NemID bliver erstattet med MitID.
Og det betyder, at alle inden sommerferien 2022 skal med over og eksempelvis have en ny app.
Men når der skal laves sådan et skift, så kan der ifølge Digitaliseringsstyrelsen også være nogle, der ser en gylden mulighed for at narre dig.
– Lige nu ved folk, at de skal overgå til MitID. Men de ved måske ikke helt præcist hvordan. Og det åbner en dør for potentielle svindlere, der står på spring, fortæller Adam Lebech, som er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at du aldrig vil blive kontaktet via mail, sms eller telefon af en myndighed og bedt om at dele dine personlige oplysninger.
Derfor er det altoverskyggende råd: Reager kun, hvis det er via Digital Post, understreger Digitaliseringsstyrelsen.
Appel til forældre
Svindlerne optræder på flere platforme. Når den godtroende ældre har videregivet de fortrolige oplysninger til svindleren, tømmes kontoen enten ved overførsel til konti, som de kriminelle tidligere har skaffet sig adgang til – eller også går det ud over et, oftest, tilfældigt ungt menneske:
– En ung mand eller kvinde bliver måske spurgt, om han eller hun vil tage imod 15.000 kroner på den unges konto, og den ukendte tilbyder så, at den unge får eksempelvis 500 kroner for ulejligheden med at hæve de resterende 14.500 kroner. Svindlerne har nemlig brug for at sende pengene videre til kontant udbetaling, men de fleste pengeinstitutter udbetaler max 15.000 kroner om dagen – eller pr konto. Så de kriminelle skal, ved anvendelse af denne metode, bruge adskillige konti for at få pengene ud, siger Heidi Broskov Sørensen.
Derfor er det vigtigt, siger hun, at forældre overfor deres børn advarer imod, at de unge lader sig bruge af ukendte, selv om de kan tjene et beløb på det.
Svindelsager anmeldes til og efterforskes af politiet, og oftest vil den, der er blevet bedraget – få hovedparten af det svindlede beløb tilbageført. Det er bankernes ansvar, men det er alle bankkunderne, som betaler regningen.
