75-årig udsat for tricktyveri med spørgsmål om rødkål

Foto: Mie Neel
Rødkålsproduktion på Beauvais i Svinninge.
  Foto: Mie Neel
Rødkålsproduktion på Beauvais i Svinninge. Foto: Mie Neel Foto: Mie Neel

En 75-årig kvinde fra Gørlev blev tirsdag ved 10.30-tiden udsat for tricktyveri.

Hun var i færd med at handle ind i Superbrugsen i Gørlev, da en udenlandsk mand henvendte sig til hende og stillede nogle spørgsmål om rødkål.

Da hun kom op til kassen, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet fra hendes taske, der hang på en rollator.

Pungen blev efterfølgende fundet tæt ved butikken, men via dankortet var der blevet hævet 10.000 kroner fra hendes konto.

Den 75-årige har beskrevet manden som værende 50-60 år, 170-175 centimeter høj med gråt mellemlangt hår.

Han var iført grålige bukser og talte dansk med accent.