50 års Stark-jubilæum

50 års Stark-jubilæum

Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer, Stark, fejrer 50 års jubilæum i byggemarkedet i Kalundborg fredag den 31. marts.

Foto: Claus Sørensen

Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer, Stark, fejrer 50 års jubilæum i byggemarkedet i Kalundborg fredag den 31. marts, og det vil ske med masser af aktiviteter og skarpe priser fra konsulenterne fra Bosch, Mascot, Husquarna, Dewalt, Tec-7, S&S Bilhus og mange flere.

Denne dag vil Starks butikschef i Kalundborg, Trine Raun, og resten af personalet være klar til at betjene og hygge om kunderne, og der bliver serveret pølser, øl og vand.

Stark er kendt som en trælastkoncern, men sælger også alle mulige andre byggematerialer som mursten, tag og facadebeklædning, samt værktøj og maskiner, maling, arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, VVS-udstyr og haveredskaber med mere til både private og professionelle.

Starks butikschef Trine Raun vil stå i spidsen for byggemarkedets 50 års jubilæumsmarkering i Kalundborg fredag den 31. marts. Foto: Claus Sørensen