27-årig sigtet efter ransagning

27-årig sigtet efter ransagning

En 27-årig mand blev onsdag sigtet for besiddelse af en peberspray, flere kanonslag og ulovlige knive samt knapt 600 gram hash.

Foto: Thomas Olsen

Onsdag mødte en 27-årige mand fra Ruds Vedby op på politistationen i Roskilde. Politiet har ledt efter manden siden de i tirsdags gennemførte en ransagning af en adresse i den nordlige del af Kalundborg kommune.

På adressen, fandt politiet cirka 590 gram hash, en peberspray, 18 ulovlige kanonslag, flere ulovlige knive samt ulovlige dopingmidler.

Den 27-årige erkendte overfor politiet at de ulovlige genstande tilhørte ham. Han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres ved retten.