Ishøj: Der har i de seneste fem måneder været noget mindre liv på gangene på NEXT Sydkystens Gymnasie, end de er vant til. Gymnasiet på Vejlebrovej er et af de seks gymnasier, der som et led i den nu skrinlagte gymnasieaftale, ikke måtte optage nye elever på hverken hhx eller stx i år.
Det kan mærkes på campus, der normalt har i omegnen af 420 elever til at rende rundt, at de er lidt over 100 elever færre end de plejer.
Og selvom NEXT er blevet kompenseret økonomisk, og kan bruge midlerne på blandt andet at fastholde og uddanne personalet, så de kan levere endnu bedre uddannelse fremadrettet, så er det langt fra ønskescenariet i Ishøj.
– Det er fint, at vi har fået mulighed for at give vores undervisere en projektlederuddannelse, men vi ville til enhver tid have valgt at få elever ind, hvis vi selv kunne vælge, siger rektor Camilla Kofod.
Hun tiltrådte som ny rektor i 2021 og i sommer blev Maybritt Christensen forfremmet til vicerektor, efter hun blev ansat som lektor i matematik i sommeren 2021. Det har med andre ord været noget af en ilddåb, de nye ledere har fået, og indtil det gymnasieaftalen blev droppet i forbindelse med den nye regerings forhandlinger, var det planen, at Sydkystens Gymnasium kunne se frem til en anden blanding af nye elever, når det nye skoleår starter til august.
Idéen med aftalen var nemlig at sikre mere diversitet på nogle af gymnasierne på Vestegnen ved at fordele elever på baggrund af forældrenes indkomst, og selvom 70 procent af eleverne på Sydkystens Gymnasium har en anden etnisk baggrund end dansk, så er de langt fra kede af, at aftalen blev droppet.
– Vi er ligeglade med, hvilken baggrund eleverne har, det, der betyder noget, er, at eleverne har valgt os. Vi ønsker ikke, at eleverne skal tildeles en plads hos os på baggrund af forældrenes indkomst, men vi ønsker, at eleverne har lyst til at være her, siger Camilla Kofod.
– Nu glæder vi os til, at vi til sommer kan optage elever igen byde velkommen til en masse unge mennesker.
Der arbejdes i øjeblikket på et lovforslag om, hvordan fordelingen af eleverne skal foregå i denne omgang, og forventningen er, at det er afstanden til gymnasiet, der bliver afgørende, og derfor har de lokale unge gode muligheder for at gå på Sydkystens Gymnasium, hvis de ønsker det.
Handler ikke om etnicitet
Både rektor og vicerektor mener generelt, at det ensidige fokus på etnicitet og oprindelse og opgøret med de såkaldt “brune gymnasier” er forfejlet, og det kan ifølge vicerektor Maybrit Christensen være svært at gøre noget ved sammensætningen af elever i forhold til etnicitet, fordi gruppen af elever på Sydkystens Gymnasium afspejler beboersammensætningen i lokalområdet.
I Ishøj Kommune har 50 procent af borgerne udenlandsk baggrund og er enten indvandrere eller efterkommere. Den andel er højere i området omkring stationen og bycentret, hvor en stor del af gymnasiets elever kommer fra.
På Ishøj Gymnasium mener de i stedet, at debatten bør handle om socioøkonomisk baggrund, og generelt hører borgerne i Ishøj til blandt landets fattigste, når man måler på årlig indkomst.
– Indkomst fortæller mere om fremtiden end etnicitet, og børn med fattige forældre har større risiko for at ende som fattige senere i livet, siger Maybritt Christensen.
– For at bryde den cirkel, er det helt afgørende, at de unge får en uddannelse, så de kan blive løftet ud af fattigdommen.
For samfundet er det også afgørende, at de unge ender med at tage sig en uddannelse, fordi det er med til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som Danmark kæmper med i øjeblikket.
– Vores opgave er vigtigere end nogensinde, og som rektorer på Vestegnen skal vi være med til at løse den problemstilling, og her hos os handler det især om, at vi finder den rette hylde og rette uddannelse til den enkelte elev, og hos os er der mange elever, der drømmer om at blive læger, sygeplejersker og ingeniører, eller en uddannelse indenfor andre fag, hvor der mangler arbejdskraft, siger Camilla Kofod.
Hun og Maybritt Christensen glæder sig derfor over, at har den højeste andel af studenter, der fortsætter på en videregående uddannelse lige efter gymnasiet.
Camilla Kofod lægger ikke skjul på, at det hænger sammen med elevernes kulturelle baggrund, og at flere unge med minoritets baggrund gerne vil hurtigt videre med uddannelse og karriere.
– De er meget pragmatiske, og det afspejler sig også i de uddannelser, de vælger, hvor vores elever ofte fokuserer på, at der er gode jobmuligheder, og de kigger også på uddannelser, hvor man får en titel som tandlæge, advokat eller ingeniør, siger hun.
Fokus på den danske kultur
En af de grundlæggende argumenter for at lave en fordeling af elever i første omgang, var en idé om, at elever med anden etnisk baggrund kunne spejle sig i danske unge og blive en del af kulturen på den måde.
Men den opgave påtager de ansatte på Sydkysten Gymnasium sig gerne.
– Vi gør meget for at lære vores elever om dansk kultur, og i december har vi holdt julefrokost for alle elever på tværs af alle uddannelser, og det er en blandet skare, vi får samlet, siger Maybrit Christensen.
– I bedste forsamlingshus stil har vi også afholdt bingoaften, og efter en forsigtig start ville alle elever være den, der sad og råbte numrene op.
I årets løb er det også blevet til flere finkulturelle oplevelser, og Camilla Kofod forklarer, at der blev kigget en ekstra gang, da tre klasser med en overvægt af elever med anden etnisk baggrund, var en tur i det Kongelige Teater.
– Der var især to ældre damer, som var lidt skeptiske, da de skulle sidde ved siden af os, men bagefter fortalte de, at det var dejligt at se, at eleverne fulgte med og var interesseret i stykket, siger Camille Kofod.
– Vi går meget op i, at eleverne også skal opleve det finkulturelle, og jeg er sikker på, at vi procentvis har flere elever, som kommer i Det Kongelige Teater, end de har på gymnasier nord for København, fordi man går ud fra, at det er en opgave, som forældrene løser.
