Ishøj: Kom og få en sjov oplevelse, når vi drukner gipsbuster og maler ovenpå andres malerier. Vi smider Kierkegaard i kødhakkeren og stopper ham i pølser! Vi knaser bolsjer, smadrer guitarer og kravler gennem lærreder sammen med publikum! Når forestillingen er slut, forlader man rummet beriget med oplevelser af velfungerende interaktion og fyldt med tanker omkring det forunderligt konstruktive og kreative, der kan være i at ødelægge noget – med omtanke og tilladelse vel at mærke.
Kaboom er efterfølgeren til Live Art Danmarks ’50 farlige ting, alle børn bør prøve’. Den er for 4-12årige børn og deres voksne.
Billetter sælges for 50 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Rabat til medlemmer af Kulturium Børneklub.
