Solen strålede ned over skolegården ved Strandgårdskolen i Ishøj, da skolen i torsdags dannede rammen om en stor konference om folkeskoleprojektet 'Skrivedidaktik – en vej til læring'. I skolegården havde lærere og pædagoger fra Ishøj en kort frokostpause, inden de skulle ind og høre Ishøj-lærere fortælle om erfaringerne fra projektet. Før det havde de hørt flere oplæg om skrivning.
Konferencen blev afholdt i anledning af afslutningen på projektet, der har kørt i tre år, og som Ishøj Kommune har gennemført i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Projektet er blevet gennemført for at undersøge, hvad skrivning betyder for læring i alle fag. De første to år af projektet blev finansieret af Egmont Fonden, mens Ishøj Kommune har finansieret det sidste år.
Marianne Gjelstrup er læse-skrivekonsulent i Ishøj Kommune og har været en del af projektet.
– Konferencen her er afslutningen på et treårigt forløb, men det er begyndelsen til, at alle de lærere, der ikke har været med i projektet, hører om det. Alle lærerne skal have fokus på at være bevidste om at skrive mere. Det handler blandt andet om, hvordan der skrives, hvor meget der skrives, hvad der skrives, og hvem der skriver. Projektet her har vist, at det smitter positivt af på eleverne, når lærerne har en øget bevidsthed om at skrive i undervisningen. Eleverne er blevet mere bevidste om, hvorfor de skal skrive, og hvordan de skal gøre det. Lærerne er rollemodeller og udstikker skriverammerne, fortalte læse-skrivekonsulenten, da avisen mødte hende ved konferencen.
Hun forklarede, at man helt konkret kan få mere skrivning ind i undervisningen ved blandt andet at skrive skriftlige opgaveformuleringer op på tavlen i stedet for at levere dem mundtligt.
Læse-skrivekonsulenten er glad for, at Ishøj Kommune fik mulighed for at deltage i 'Skrivedidaktik – en vej til læring'.
– Det er relevant for hele Danmark. Det har været meget fokus på læsning i Danmark, som der er meget forskning om, men der er ikke så meget om skrivning, fortalte hun.
Omkring 320 deltog ved konferencen, blandt andre skoleledere, lærere, pædagoger og politikere. 23 lærere fra Ishøjs fem folkeskoler har deltaget i projektet, og de fortalte om deres erfaringer ved såkaldte skrivedidaktikboder.
I et af rummene stod der skriveordrer og løbende respons på programmet. Her fortalte Kirsten Therkildsen, der har været lærer på Vejlebroskolen i fire år, om sine erfaringer med skriftlig formidling af en opgave.
'Skriv en gyserhistorie' havde noget af skriveordren til elever fra 6.A lydt efterfulgt af blandt andet 'Du skal nu skrive din egen gyserhistorie, hvor du skal bruge de genretræk, vi har arbejdet med i gyserforløbet'.
Skriveordren indeholdt desuden et par klare læringsmål. Samtidig gjorde skriveordren det klart for eleverne, at lærerinden ville blande sig undervejs i processen og give løbende respons. På den måde var eleverne klar over, at det var sådan, det kom til at foregå, og lærerinden kunne sørge for, at alle elever var med.
– Det er også for at følge processen, så man giver responsen undervejs. På den måde slipper eleverne for alle de røde streger til sidst, for spørgsmålet er, hvor meget eleverne får ud af de røde streger, fortalte hun de lyttende lærere, der til slut i oplægget interesseret stillede spørgsmål, inden de gik videre til de næste lærer-oplæg.
