Henriette Flindt Madsen
Kandidat for Socialdemokratiet i Ishøj
Vores velfærdssamfund er ikke kommet af sig selv. I 150 år, har Socialdemokratiet bidraget i arbejdet for mere retfærdigt samfund i Danmark.
I Danmark har vi alle har lige adgang til uddannelse, sundhedstilbud, og en lang række andre velfærdsydelser. Vi har et sikkerhedsnet, der griber dig, hvis du mister dit job. Det er resultatet af 150 års arbejde for et velfærdssamfund i særklasse.
Målet har været at sikre livskvalitet for alle og at skabe rammerne for et liv i fred og frihed. Vi er kommet langt på 150 år, men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig brug for Socialdemokratiet og de socialdemokratiske værdier – både i Ishøj og i Danmark.
Siden den socialdemokratiske regering kom til for to år siden, har vi styrket velfærden. Regeringen har blandt andet tilført penge til Ishøj kommune til indførelse minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, så vi kan give de yngste en god og tryg start på tilværelsen.
I Ishøj har socialdemokraterne i byrådet taget initiativ til at ansætte 8 nye medarbejdere i hjemmeplejen i indeværende år for at imødese den forventede stigning i antallet af ældre.
Vi skal investere i mennesker, vi skal arbejde for mere lighed i uddannelse, sundhed og alle andre af livets forhold.
Socialdemokratiet er det trygge valg for Ishøj.