Brandbar væske hældt i to parkerede biler

Foto: Mogens Lange

Ishøj: På Østergården ud for nr. 63 var der i aftes ild i hele to biler, der stod parkeret ved siden af hinanden.

Politiet blev alarmeret kort før midnat og kørte til stedet. Da politiet kom frem, var der både ild under motorhjelmene og inde i bilerne.

Bilerne havde fået knust ruder, og politiet kunne konstatere, at der var hældt brandbare væsker ind i bilerne.

Sandsynligheden taler således for, at der var tale om påsatte brande.