Vågnede og overraskede tyv

Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag morgen klokken 6 lå en beboer og sov i sin lejlighed på Havnegade i Holbæk, da han blev vækket af en andens rumsteren.

Det viste sig at være en indbrudstyv, som flygtede ud af vinduet, da beboeren stod op og overraskede ham i hans gøren.

Med sig i farten nåede tyven at tage en Eastpack rygsæk, men han blev muligvis skuffet over sit udbytte.

For i rygsækken lå bare en hængelås med nøgle samt et fitnesskort.

Indbrudstyven beskrives som en mand mellem 20 og 25 år med almindelig kropsbygning. Ifølge vidnet talte han dansk, og han var iført en mørk hættetrøje.