Tuse var ikke helt skarpe nok

Fodbold: Efter en ellers god start, havde Tuse ikke skarpheden til at vinde over Lynge-Broby.

Fredag aften var Tuse på besøg hos Lynge-Broby i serie 2 pulje 3. Tuse lå inden kampen på en tiendeplads kun to point bag Gislinge og tre point bag Benløse. Det var derfor tre vigtige point, som var på spil. Lynge-Broby og Tuse havde tidligere i efterårssæsonen mødt hinanden, hvor kampen endte med en 3-0 sejr til Lynge-Broby, så Tuse skulle ud og vise, hvad de duede til.