To ansatte i Holbæk Kommune truet

Foto: Allan Grasberger

Holbæk: Klokken 17.19 torsdag anmeldte Holbæk kommune, at en 36-årig mand fra Holbæks opland kort forinden telefonisk havde truet to navngivne ansatte i kommunens borgerservice, og truet med at møde frem i borgerservice og ødelægge alt.

Politiet kørte til mandens bopæl, hvor han blev anholdt uden dramatik. På hans person fandt politiet en kniv med en bladlængde på 26 cm. Der blev også fundet et større pengebeløb på boligen.

Den 36-årige blev transporteret til politigården i Roskilde, hvor han vil blive afhørt med hensyn til truslerne og pengene.

Politiets juristvagt vil herefter vurdere, om manden skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.