Stopper som formand for Museum Vestsjælland

Lars Petersson, der er direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, har i de seneste seks år også været formand for Museum Vestsjælland.

Foto: Per Christensen
Lars Petersson har efter seks år valgt at stoppe som formand for Museum Vestsjælland. Foto: Per Christensen

Men nu har han besluttet at sige stop og overlade posten til en anden.

– Det har været nogle gode år, men nu skal der nye kræfter til, siger han.

Lars Petersson ser tilbage på tiden som formand med glæde. Også selv om ikke var uden betænkeligheder, da han tog posten.

– Jeg har ingen museumsfaglige kompetencer, men jeg har haft et rigtig godt og positivt samarbejde med de øvrige bestyrelsesmedlemmer, fortæller han.

I Lars Peterssons tid som formand er der blevet skruet op for den digitale del i Museum Vestsjælland. Der er således blevet lavet podcast og apps, så gæsterne på museet kan bruge deres mobiltelefoner under besøget.

Museum Vestsjællands direktør, Eskil Vagn Olsen, er ærgerlig over, at Lars Petersson har valgt at sige stop.- Vi har været glade for samarbejdet og vil komme til at savne ham. Lars (Petersson, red.) har været en god sparringspartner, som har haft styr på den forretningsmæssige del. Og så har han gjort et stort stykke arbejde for at gøre Museum Vestsjælland til det fælles projekt, som det jo er, fortæller Eskil Vagn Olsen.Hvem der bliver den nye formand for Museum Vestsjælland, er ikke bestemt endnu. Men det bliver formentlig først engang i maj, at vedkommende tiltræder. Og indtil da fortsætter Lars Petersson på posten.

Bestyrelsen for Museum Vestsjælland har 11 medlemmer.