Debat
Den 7. januar afgik min mand ved døden, han havde været syg i mange år, og han havde forberedt mig på papir og tal, så jeg var godt rustet – troede jeg …
Efter cirka 10 dage modtog jeg et brev om, at jeg skulle bestille en telefontid hos skifteretten. Der var ventetid på denne samtale, som først kunne gennemføres 2. februar, næsten en måned efter dødsfaldet.
Jeg forberedte alt og sad klar ved telefonen. Jeg blev ringet op af en flink dame, der lyttede.
Der skal laves skifte nu, da min mand har et særbarn, som det hedder. En skøn ung dame, som er på vej i livet, er ked af hendes far er død, alt for ung – men hun er absolut ikke sær.
Vi blev hurtigt enige med skifteretten om, at der kan laves et forenklet (simpelt) privat skifte, da der ikke skal betales boafgift. Det bliver oplyst, at der er op til fire ugers ventetid på en skifteretsattest, men det går lidt hurtigere med forenklet skifte.
Samme dag modtager vi papirerne og kan begynde udfyldelse.
Nu sker der noget. Troede vi.
Alle der har været igennem et skifte ved, at skifteretsattesten er alfa omega, uden den kan vi intet som i intet foretage os.
Ikke handle hus, ikke sælge bil, ikke omprioritere lån, ikke rydde ud i boet, ingen adgang til bankkonti.
Heldigvis havde vi i fællesskab sørget for, at vi begge kunne sidde i ro efter et dødsfald – men hvad med alle de mennesker, der ikke har styr på tingene, de bliver jo efterladt i kaos.
Den 6. februar er jeg færdig med åbningsstatus og klar til at indsende. Jeg skriver under og sender elektronisk, så jeg er kommet hurtigt i køen. Velvidende at jeg mangler en underskrift fra den unge dame.
Jeg har gået højt op i, at min steddatter (det hedder det i systemet, hun er ikke i mit liv i stedet for noget andet) ikke skulle snydes – tværtimod. Blandt andet derfor havde jeg bedt hende gennemgå det med en revisor. Det skete den 10. februar, og alle underskrifter var på plads.
Desværre fik jeg ikke sendt den ind på ny. Og det får nu konsekvenser.
Jeg fik brev fra skifteretten den 3. marts, hvor de gør opmærksom på den manglende underskrift. Jeg poster den straks. Skriver den 7. marts og spørger, om den er modtaget? Ja, den er registreret som modtaget den 6. marts. Der er lang ventetid, er jeg nu bagerst i køen igen?
Nu er det to måneder siden vores kære gik bort. Og vi har stadig ikke adgang til boet.
Staten stiller store krav til borgerne i dette land, vi skal gøre, hvad der bliver bestemt/besluttet på Borgen. Ellers vanker der bøder. Har staten ikke en forpligtelse?
Ingen ser, de efterladte er i en sårbar situation. Og det koster faktisk de efterladte penge.
Det er snart alt i samfundet, der halter, det må jeg skrive om en anden gang.
Gitte Frank Pedersen
Vipperød Bakke 4
Vipperød
