Sagerne hober sig op hos lokal byret

Sagsbehandlingstiderne stiger og stiger ved Retten i Holbæk og generelt i hele landet. Retspræsident efterlyser flere ressourcer, så domstolene kan følge med politikernes krav til prioritering af visse sager.

To meget store sager presser i øjeblikket ressourcerne ekstra meget hos Retten i Holbæk, hvor mange andre sager hober sig op. Billedet er fra et retsmøde i 2021 i terrorsagen med udspring i Holbæk, der sammen med dobbeltdrabssagen fra Kalundborg er særdeles ressourcekrævende.

Foto: Per Christensen
<p>Det er en meget uholdbar situation, når landets domstole, heriblandt Retten i Holbæk, der behandler sager i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner, skal behandle flere og flere sager &#8211; og i mange tilfælde også mere komplekse sager &#8211; uden at ressourcerne i form af blandt andet dommere og administrativt personale er fulgt med.</p>