Der har været en »bøderegn« i sommervarmen på parkeringspladsen ved Netto på Jernbanevej. Det har givet sure kunder og nogen undren. For de mange kontrolafgifter dukkede først op for tre uger siden.
Netto har ikke bedt EuroPark om at skærpe kontrollen med pladsen. »Bøderne« gives for at holde på private pladser uden gyldig tilladelse. For pladsen er og har altid været opdelt i en privat parkeringsplads og kundeparkering.
Der er nu sat nogle sorte skilte op med regler og vilkår for de private pladser. Det er bare ikke godt nok, lyder det fra kunder i Netto og på p-pladsen.
Man opdager det ikke, hvis man holder mellem det sorte skilt og det gule for kundeparkering. Desuden er der tvivl om, hvor Netto-parkering slutter, og den private tager over.
Ikke alle vil betale afgiften og har klaget til EuroPark, og mindst en enkelt kunde har bedt FDM's juridiske afdeling undersøge, om skiltningen ved indkørslen til Netto tydeligt gør opmærksom på opdelingen. Det gør den ikke efter hans opfattelse.
Netto prøver at hindre, kunder får en negativ og dyr oplevelse, med skilte i indgangsdøren, forklarer driftschef Jesper Pedersen til Nordvestnyt tirsdag. I øvrigt har Netto den holdning, at man gerne går i dialog med kunder, der er utilfredse med en kontrolafgift på Nettos pladser, .