Nyt speciale hos FysioDanmark i Holbæk

FysioDanmark på Munkholmvej i Holbæk styrker indsatsen for både børn og voksne, der har vrøvl med fødderne.

FysioDanmark Holbæk har efter opkøb af en klinik i Ringsted trukket et nyt speciale til klinikken i Holbæk. Fysioterapeut Per Akselbo har de seneste 18 år specialiseret sig i fysioterapi for fødderne. Som en ud af omkring 20 fysioterapeuter i alt i hele landet bruger han en såkaldt TOG teknik til analyse, diagnosticering og behandling af fysiske skader og andre problemer med fødderne.