Nullermænd og nul aktiviteter

Blandt 25 spareforslag på ældre og sundhed er rengøring hver tredje uge, øget egenbetaling og lukning af aktivitetscentre. Forebyggelse rammes så hårdt, at det ender med øgede udgifter, mener udvalgsformand.

Ældre skal leve med støv og skidt

En stor del af de 1500 holbækkere, som får praktisk hjælp skal i fire år leve i et mere beskidt hjem og have mere tøj i skabene, hvis et spareforslag om rengøring og tøjvask hver tredje uge vedtages. Men det er kun en del af et katalog, der vil give markante serviceforringelser i år og de næste tre år, siger formand for ældre- og sundhedsudvalget John Harpøth (Ny Holbæk).