Nimbusser summer som humlebier

Hele Danmarks »humlebi«. Preben Herskind holder liv i et af landets nationalklenodier. Han driver virksomheden »PHs Nimbus Service«, hvor de gamle »fladjerns-racere« får nyt liv.

Foto: Michael Maretti, Michael Maretti

De fleste danskere har sikkert haft mindst ét af makkerparret Fisker og Nielsens produkter i hænderne.

De stod nemlig bag både Nilfisk-støvsugeren og den ligeså kendte Nimbus-motorcykel, som i en årrække sørgede for transport til ordensmagten, små selvstændigt erhvervsdrivende og familier på søndagsudflugt.

Selvom motorcyklen udgik af produktion for 50 år siden, så sørger 55-årige Preben Herskind fra Gislinge for, at det stadigvæk kan lade sig gøre at høre den særegne, summende lyd fra motorcyklen, som fik efternavnet »Humlebi«.

Han driver virksomheden »PHs Nimbus Service« i Gislinge, hvor han renoverer, sælger og servicerer de gamle motorcykler.

Læs mere i Venstrebladet lørdag den 12. juni