Politiet sigtede torsdag klokken 17.14 en 28-årig mand fra Jyderup for at køre bil i hashpåvirket tilstand. Det skete efter, at en patrulje havde standset ham på Kalundborgmotorvejen i østlig retning nær sammenfletningen med Holbækmotorvejen.
Politiet fik mistanke om, at den 28-årige kunne være i besiddelse af hash på sin bopæl, som derfor blev ransaget. Her fandt politiet da også 6,5 gram hash, som blev beslaglagt, og manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Efterfølgende sigtede politiet også en 26-årig kvinde fra Jyderup for at have overladt føringen af bilen til den 28-årige, der ikke havde førerret. Det var godt nok ikke hendes bil, men hun havde ifølge politiet lovligt fået overdrage bilnøglerne af bilejeren, inden den 28-årige kørte i den.