Mere sommermusik på lørdag

Mere sommermusik på lørdag
Foto: Peter Andersen

På lørdag er der igen musik i centrum af Holbæk med tre lokale kunstnere. Den ene, Dj Gong Gong, skulle efter planen have været på programmet den 3. juli, men et kraftigt regnvejr gjorde det umuligt at gennemføre koncerten. Nu vender hun stærkt tilbage og spiller foran Bladcentralen i Smedelundsgade fra klokken 10 til 15.

Dj Gong Gong alias Mie Petersen er en erfaren Dj, som optræder fast på en række spillesteder i det Sjællandske natteliv. Hun er opdateret på de nyeste hits og kan også sætte klassikerne sidder lige i skabet.

Den lokale musiker Thor med det borgerlige navn Thor Blauner Clausen, er en af Holbæk Byforums faste 'husmusikere'. Han er tilbage på lørdag med spillemandsmusik og hyggelig underholdning foran Café Isabella mellem klokken 10.30 og 14.30.

I det samme tidsrum, men i den anden ende af Ahlgade, kan man ud for Café X høre manden med guitaren, Guitar Guy, alias Claus Schlütter. Claus Schlütter har spillet i en lang række pop- og rockbands. På lørdag vil han underholde med et repertoiret, som både byder på covers og egne numre.

Det er Holbæk Byforum, der arrangerer sommerkoncerterne i centrum.

Lørdagsunderholdningen fortsætter til og med lørdag den 7. august med enten to eller tre solister hver gang.