Meget mere fokus på tapeter

Den nye indretning i forretningen på L. C. Worsøesvej lukker op og sætter fokus på tapeterne. Fotos Jette Bundgaard.
Den nye indretning i forretningen på L. C. Worsøesvej lukker op og sætter fokus på tapeterne. Fotos Jette Bundgaard.

Holbæk Farvehandel på L. C. Worsøesvej har opdateret butiksindretningen med meget mere plads til tapeterne.

Der er 100 tapetbøger i forretningen, og de fleste kunder kan lide at stå i fred og ro og bladre i bøgerne og vælge deres nye tapet mellem det store udvalg. Til det formål er der nu både et stort bord midt i rummet med reoler under og en bordplade langs væggen, så man også har mulighed for at se tapeterne i dagslys.

– Nogle af de mest populære tapeter kommer fra Belgien, men vi har også engelsk-inspirerede specialtapeter, forklarer indehaver Jørgen Hansen.

Når kunderne har valgt deres tapet vil rullerne i de fleste tilfælde kunne hentes i butikken allerede den næste dag.