Løsrevet slange skoldede 40-årig

Torsdag morgen var en 40-årig mand involveret i en arbejdsulykke hos Crown-Foods A/S i Mørkøv.

Foto: Kasper Blomgren

Klokken 7.38 fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at medarbejderen var skoldet på mave og ben.

Det skyldtes en løsrevet slange med damp.

Efter ulykken blev den 40-årige mand kørt til Holbæk Sygehus til behandling. Arbejdstilsynet blev efterfølgende tilkaldt til stedet for at undersøge arbejdsulykken.