Levent Erciyas og Hakan Emir har netop overtaget den lille købmandsbutik Let-køb på Kalundborgvej i Holbæk efter Sajee Sangar, der havde butikkken i 10 år.
De to nye ejere er godt i gang med at lave mindre ændringer i butikken, så der blandt andet kommer flere økologiske varer.
– Vi vil også gerne være kendt for vores friske grøntsager og blomster, og vi har brød fra en bager, siger Levent Erciyas.
Han har i mange år arbejdet i en Let-Køb i Københavns-området, hvor han fortsat vil være en del af tiden, og Hakan Emir har i mange år arbejdet med salg af blomster.
Sajee Sangar ville gerne af med købmandsbutikken på Kalundborgvej, fordi han for halvandet år siden købte kiosken Bladcentralen i Smedelundsgade, og han ville gerne bruge al sin tid på Bladcentralen. Let-Køb vil fortsat have åbent hver dag.