Midt- og Vestsjællands politi har onsdag morgen klokken 5.43 udsendt en besked på Twitter at der på Rute 23, Skovvejen ved Cementvejen syd for Jyderup er vejen spærret da en lastbil ikke kan trække sig selv videre grundet en glat vejbane.
Bilister opfordres til at bruge eventuelt Holbækvej. Det forventes at tage nogle timer, inden lastbilen er trukket fri.
I øvrigt opfordrer Midt- og Vestsjælland at være ekstra opmærksom her i morgentrafikken, da der er pletvis isglatte veje flere steder i kredsen. Sæt hastigheden ned, hold afstand og vis hensyn.