
14. januar var fristen for at søge jobbet som varehuschef og sætte sit præg på en af de største butikker i Coops kæde Kvickly ifølge jobopslaget. Men med Coops ny strategi skal den kommende chef i Slotscentret i Holbæk hurtigt efter sin ansættelse være med til at sætte sit præg på et samlet Kvickly, SuperBrugsen og Irma under navnet Coop.
Ansøgerne har meldt sig, og arbejdet med at finde afløseren for varehuschef Niels Jensen er i gang, oplyser informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.
Processen med rekruttering forventes af være slut i denne måneder, så den ny varehuschef kan begynde omkring 1. april, tilføjer han.
Ind til det sker, er souschefen i Kvickly i Slotscentret Andreas Hauge Rasmussen konstitueret chef.
Med den ny strategi indskrænker Coop til tre kæder – Coop/Coop.dk,, 365discount og Brugsen.
Kvickly, SuperBrugsen, Irma og Coop.dk/shoppen samles og bliver til det ny store Coop/Coop.dk. DagliBrugsen ændres til Brugsen, 365disocunt fortsætter, mens Coop.dk MAD stopper.
Det er endnu ikke oplyst, hvordan det ny Coop-koncept bliver blandt andet med indretning. Der skal ikke udvides i Holbæk for at kunne rumme flere særlige Irma-varer, da det er en af de største i kæden, oplyser Jens Juul Nielsen.
Kunderne skal måske vænne sig til nye placeringer af varer og varegrupper, nye farver og nye skilte. Men personalet vil være det samme, siger Andreas Hauge Rasmussen.