Vipperød: Ved topkapning af et træ på Kongstrupvej i Vipperød kom en 52-årig mand fra Svinninge i tirsdags til skade. Kl. 10.47 måtte han transporteres til skadestuen i en ambulance, efter at en faldende træstamme havde klemt ham op mod selve træet, han befandt sig i, så han formentlig havde pådraget sig et brud i et ben.
Politiet har optaget rapport om ulykken, hvis årsag måske kunne skyldes råd i træstammen, hvilket ikke umiddelbart var synligt, således at de fornødne forholdsregler kunne tages.
Arbejdstilsynet blev underrettet om ulykken og vil kigge på omstændighederne for at kunne tage stilling til, om nogen kan drages til ansvar.