Indbrud på stribe

Foto: Kenn Thomsen

En eller flere indbrudstyve var i arbejdstøjet julenat – i Tølløse fik tre boliger ubudne gæster.

På Søndermarken gik det ud over et rækkehus, hvor en skydedør blev brudt op. Byttet blev tre ringe – en ring i guld med rød sten, en guldring med en sekskantet blå safir og en vielsesring.

Tyven efterlod fodspor, både inde i huset og i haven.

I Nygade var der indbrud i to villaer. Det ene sted kom tyven ind ved at knuse en rude, men vedkommende fandt tilsyneladende ikke noget af interesse – den foreløbig opførelse siger i hvert fald »Intet stjålet«.

I den anden villa kastede tyven en sten gennem ruden i et vindue ind til et soveværelse, og tyven har rodet rundt i skuffer og andre gemmer. Her var der mandag morgen ikke noget overblik over, hvad tyven tog med sig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.