Holbæk beholder divisionshold

Foto: Per Christensen, Christian Dahl
26SNV PC U19-fodbold.
  Holbæks  U19-divisionen spiller pa hjemmebane mod Viborg. 
  Foto: Per Christensen.
26SNV PC U19-fodbold. Holbæks U19-divisionen spiller pa hjemmebane mod Viborg. Foto: Per Christensen. Per Christensen

Holbæk B&I kommer også næste sæson til at spille i de landsdækkende divisioner i U19 og U17.

Det ligger fast efter, at DBU har offentliggjort stjernetildelingen, der fra i år afløser licenssystemet.

Holbæk får to stjerner og kommer med i divisionerne som det næstsidste hold.

Det glæder talentchef Rasmus Stenild.

– Det er helt centralt i forhold til talentudviklingen, siger han.

Tildelingen betyder også, at Holbæk får hold i mindst næstøverste række i DBU Sjælland i U13-U15.

Det nye stjernesystem bygger på syv punkter, hvor klubberne får en individuel vurdering. Der er en række objektive krav, der skal opfyldes, men ellers bygger stjernetildelingen på besøg i klubberne i modsætning til skriftlige ansøgninger i det gamle system.

Det vigtigste område er produktivitet. Det tæller en femtedel af den samlede score og er et udtryk for, hvor god klubben er til at integrere ungdomsspillerne på sit eget førstehold på senior og sende spillere videre til højere rangerende klubber. Umiddelbart burde Holbæk score højt her, men det er kun spillere i divisionssystemet, der tæller med. Dermed er det ingen point at hente for de mange egenudviklede spillere på danmarsserieholdet.

– Det er det mest imponerende. Det siger noget om kvaliteten i resten af vores set up, når vi stort set får nul på den vigtigste parameter. Det sætter vores licensansøgning i relief. Resultaterne på de andre områder er markante, siger Rasmus Stenild.

Her fremhæver han især de individuelle udviklingsplaner for de enkelte spillere, som klubben forsøger at bruge aktivt i træningen sideløbende med udvikling af holdet. Samtidig bliver fokus i kampene lagt ud fra de enkelte spilleres individuelle udviklingsplaner.

Og Rasmus Stenild fremhæver især klubbens trænere og samarbejdet med sportscollege, når han skal forklare succesen.

– Når du har dygtige trænere, får du over tid også dygtige spillere. Samtidig har vi opgraderet med en fysisk træner, en ungdomsudvikler og en mentaltræner, så vi har fået spændende specialister ind. Dem vil vi forsøge at holde på, for det kræver kontinuitet at lave talentudvikling, siger Rasmus Sten­ild.