
Man klar til dilettant-forestilling i Hjembæk Forsamlingshus den 4. og 10. februar.
Årets stykke »Byttecentralen« blev også opført i Hjembæk i 1993, og der er tre af spillerne fra dengang, som også er med i år:
– Vi har valgt stykket, fordi det er sjovt og i en stil, vi godt kan lide, som ikke er alt for moderne, fortæller Jørgen Rasmussen, dilettantgruppens talsmand.
– Samtidig er der 11 personer på rollelisten, og det betyder, at vi alle sammen kommer på scenen.
»Byttecentralen« er i tre akter og er en komedie med bl.a. konebytning, en tidligere stripper og en hel masse forviklinger.
Forestillingens instruktør er Ole Andreassen, og holdet har været i gang med prøverne siden den 15. november.
I forbindelse med forestillingerne lørdag den 4. februar og fredag den 10. februar er det muligt at deltage i spisning inden forestillingen. Til premieren den 4. februar vil der også være dans bagefter, hvor det er Troels Christensen, som leverer musikken.
Sidste år var der 210 besøgende til årets to forestillinger og generalprøven i Hjembæk Forsamlingshus, og arrangørerne håber at se mindst lige så mange publikummer igen i år.