Her skal julestjernerne funkle

Observatoriet lægger op til, at flest mulige i lokalområdet griber chancen for at få lidt genskin fra DR-julekalenderen, når den genudsendes i december. Foto: Kim Ankerstjerne
Observatoriet lægger op til, at flest mulige i lokalområdet griber chancen for at få lidt genskin fra DR-julekalenderen, når den genudsendes i december. Foto: Kim Ankerstjerne

I år genudsender DR julekalenderen »Julestjerner«. Den udspiller sig på og omkring observatoriet i Brorfelde.

Julekalenderen blev sendt første gang i 2012. Flere end en million seere fulgte den hver eneste aften.

– Genudsendelsen er en rigtig god mulighed for, at mange lokale aktører kan funkle. Når en så stor begivenhed rammer, skal vi løfte i flok, så opmærksomheden på vores område kan drysse på så mange som muligt" siger Ole Hansen, formand for kommunens udvalget for kultur og fritid.

På landkortet

Observatoriet inviterer derfor tirsdag den 8. oktober klokken 19 til borgermøde om mulighederne

»Julestjerner« fortæller historien om en familie, der flytter til landsbyen Brorfelde »for enden af Holbæk-motorvejen«.

Både området omkring Brorfelde, Holbæk og selve observatoriet bliver sat på landkortet.

Grib muligheden

Derfor inviterer observatoriet alle, der har lyst, til at få noget ud af opmærksomheden.

På borgermødet fortæller observatoriets folk om deres planer på Brorfelde Observatorium og åbner for en snak om, hvordan flere kan være med.

Samtudig lyder der en opfordring til, at lokalområdet tager del i de muligheder, genudsendelsen af julekalenderen giver.

Idéer og gode råd

– På borgermødet vil vi kaste bolden op både til frivillige og forskellige aktører. Vi vil gerne hjælpe med kroge til både julekalenderen og julestjernerne, og måske nogen har nogle gode råd til os. Vi håber at mange kigger forbi og griber bolden, siger leder af bbservatoriet Julie K.L. Bouchet.

Mødet finder sted i Værkstedsbygningen ved p-pladsen på observatoriet.