
Holbækkeren Rasmus Espersen er en af en lang række danske spillere ved SaarLorLux Open i Saarbrucken i denne uge.
Espersen er i gang med sit første seniorår, og doublespecialisten opnåede en enkelt sejr i Tyskland, da det lykkedes at gå videre til anden runde i mixeddouble.
Sammen med Christine Busch tabte han torsdag aften til det tredjeseedede tyske par Mark Lamsfuss og Isabel Herttrich med 7-21, 9-21.
I første runde vandt Rasmus Espersen og Christine Busch 21-17, 22-20 over det hollandske par Ties Van Der Lecq og Debora Jille.
I herredouble spillede Rasmus Espersen sammen med Emil Hybel. Parret var ude i en tæt kamp, men tabte efter tre sæt til englænderne Zach Russ og Steven Stallwood 23-21, 16-21, 18-21.