Tuse: Stine Palsbøll skriver tallene 1 til 10 op på tavlen. Derefter skriver hun et plus og et minus.
Eleverne i 7.c på Tuse Skole skal nu lave fem såkaldte regneudtryk. Der er to regler. De må kun bruge tallene én gang, og både plus og minus skal bruges mindst to gange.
– Nu skal i undersøge, om det kan gøres omvendt. Nu får I kun resultaterne, siger Stine Palsbøll, der er matematiklærer i 7.c, da klassen hurtigt har klaret opgaven.
Denne gang skriver hun tallene 17, 17, 8, 1 og 2 på tavlen.
Herefter viser hun en computerskærm, hvor alle elevernes navne fremgår. De er blevet inddelt i syv tilfældige grupper a to eller tre personer ved at bruge en online randomizer – altså et program, hvor computeren sætter elevernes navne tilfældigt sammen.
Lad tuschen vandre
For udefrakommende giver dette måske ikke mening ved første øjekast.
Men det gør det for Stine Palsbøll og eleverne, der allerede har indfundet sig i de syv grupper og taget opstilling ved de syv whiteboards, der er hængt op i klasselokalet.
Det er nemlig ikke første gang, klassen arbejder på denne måde. Ligesom flere andre klasser på Tuse Skole, arbejder de i 7.c med Det tænkende klasserum i matematikundervisningen.
Det tænkende klasserum handler om at få eleverne til at tænke mere selvstændigt, arbejde undersøgende og diskutere mulige løsninger sammen.
Og det er netop, hvad der foregår i de syv grupper. Der bliver snakket, der bliver diskuteret, og der bliver skrevet og hvisket ud på tavlerne.
Indimellem bryder Stine Palsbøll ind. Enten for at give besked om, at tuschen skal vandre. Det vil sige, at det er en anden elev, der har opgaven med at skrive på tavlen. Eller også spørger hun enten en gruppe eller i plenum, om eleverne kan fortælle, hvilken strategi de har brugt for at løse den stillede opgave.
På spørgsmålet om, hvad Stine Palsbøll synes om at arbejde med Det tænkende klasserum, lyder svaret prompte:
– Jeg er helt solgt.
– Det er en god måde at få aktiveret og involveret eleverne. Især dem, der har lidt svært ved matematik, for på denne måde er ingen anonyme. Jeg har som lærer et bedre overblik, og det gør det også nemmere for mig at undervisningsdifferentiere. For mig er det vigtigt at have aktive elever, der tænker selv, siger hun.
– Det er sjovt
Det er ikke kun læreren, der er begejstret for Det tænkende klasserum. Det er eleverne i 7.c også.
– Jeg synes, det er sjovt. Undervisningen kan godt blive kedelig, hvis man bare sidder ned. Jeg kan godt lide, at man skal tænke kreativt, at man bevæger sig, og at man bliver udfordret, fortæller Sarah Schiønning og fortsætter:
– Når vi arbejder flere sammen, kan vi også hjælpe hinanden, ligesom vi lærer hinanden bedre at kende. Det er hyggeligt. Rent fagligt gør det, at man tænker mere over, hvorfor man gør, som man gør. Man skal begrunde det. Det er med til, at tingene giver mening, siger hun.
Klassekammeraten Jacob Bertelsen Andersen er enig.
– Jeg synes, det er fedt at prøve noget nyt, hvor det ikke bare er læreren, der står ved tavlen. Det har gjort, at det er blevet sjovere, selvom nogle ting også er lidt sværere. Jeg synes, man lærer mere. Måske fordi vi også er sammen i grupper, hvor man kan have forskellige niveauer. Det gør, at man lærer af hinanden, siger han.
Det tænkende klasserum bliver i større eller mindre grad brugt i stort set alle matematiktimer i 7.c.
