Efterlyst mand anholdt i udlandet

Den mand, der har været efterlyst i forbindelse med et overfald på en kvinde i Svinninge i november, er blevet anholdt. Foto: Presse-fotos.dk

Den 41-årige mand, der har været efterlyst for et kniv-overfald på en kvinde i Svinninge i november sidste år, er blevet anholdt i udlandet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden, som politiet har sigtet for drabsforsøg på en jævnaldrende kvinde, bliver torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.